Furuno holder med mellemrum “Radarkursus for lystsejlere” – her er et lille hurtigt videosammendrag fra vores deltagelse i et af deres radarkurser for lystsejlere. Deres kurser er en blanding af lidt produktpræsentation og så grundlæggende gennemgang af teorien bag radarteknikken og brugen af en radar.
Det meste af videoen er fra da vi fik lov at prøve deres skibssimulator. Umiddelbart er det en af de eneste muligheder man som lystsejler har for at prøve en simulator i den størrelse (så vidt vides). Søg evt. mere information på: http://www.furuno.dk/ – hvis nogen kender andre steder med offentlig adgang (eller har mulighed for at invitere os hører vi selvfølgelig gerne om det :) for man siger jo ikke nej til den slags oplevelser).
Da det ikke lige var planen, at der skulle komme en video ud af besøget er det er desværre kun optaget med en ældre mobiltelefon, da det var hvad vi lige havde tilgængelig på tidspunktet – og deraf følgende lav-kvalitetsvideo :)