World Sailing Championship – VM dag -1

Anden testdag på vandet kalder, denne gang i område Foxtrot. Det er endnu en testdag uden sejlere – eller som vi blev enige om en slags svømmeundervisning uden vand. Men vi fik da lagt nogle baner og dømt både Alice, Bob, Foo, Bar (man er vel lidt IT nørd :) ) og nummer 29 for UFD og/eller BFD (tyvstarter). Det er altså noget underligt, at lave sejladser og mærkeflytninger uden der er en eneste sejler på banerne. Men det er godt nok til at få lidt interne rutiner på plads.

Banerne kom til at ligge i noget, der minder om kurs 280 og passende vind. Det gjorde det på alle måder endnu kedeligere, at det ikke var rigtige sejlader.

Alt gik godt og det blev da også til ros fra den internationale klasserepræsentant, så det kan man vel kalde en succes.

Overnatning

Jeg overnattede på båden – under åben himmel – med en fed stemning fra folk på havnen. Dejligt at man kan overnatte på den måde i Danmark – bare med en sovepose over sig
.
Hvis det fortsætter på den måde med masser af mennesker så bliver det lige præcis den fantastiske folkefest som vi havde set frem til!

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.