Boatshow 2015 i Fredericia              

Så blev det igen igen tid til bådmesse – nemlig Boatshow 2015 i Fredericia. Og selvfølgelig var vi også i år forbi, både for at se hvad der rør sig i branchen og for at hilse på dem vi kender.

Nu var vi der allerede den første fredag så vi har ikke den store mulighed for at vurdere hvor velbesøgt messen ville ende med at blive, men udfra hvor mange vi mødte så vil jeg sige at der burde være mulighed for at det bliver en yderst velbesøgt messe i år.

Udsigt over en af messehallerne til Boatshow 2015

På messen var der mange inspirende stande og både at se på (man kan jo altid drømme om de både man ikke har råd til :) ) og masser af udstillere på standende som man kunne få en snak med – i den anledning var det da hyggeligt at møde blandt andet Mogens fra VHF shoppen, Robert fra WaterGames og den masse andre vi kender i større eller mindre grad.

Der er altså også nogle ting som folkene bag BoatShow gerne må få rettet op på til næste gang. Blandt andet fårstår vi simpelthen ikke hvorfor man ikke får blandet standene noget mere og dermed opnår at der ikke er en hal med masser af liv og så en anden hvor der var lidt mere stille end godt var som det var tilfældet da vi var på besøg.

Indgangskøen til Boatshow 2015

Den sidste negative bemærkning skal sendes i retning af deres hjemmeside og salget af billetter online. Da vi ankom til MesseC fem minutter efter åbningen var køen allerede lang og der blev hele tiden efterspurgt folk som havde betalt i forvejen via hjemmesiden så de kunne komme ind uden kø – men det var ufatteligt få der meldte sig og det kan vi sådan set godt forstå når alle kommer med rabatsedler der giver adgang for 70 kroner i stedet for 95 (vi så i hvert tilfælde ikke nogen uden) – når man ikke kan få rabatten online så skal man nok ikke satse på der er mange der vil give ekstra 25 kroner for at bestille billetter via hjemmesiden (i forvejen er 70 kroner ikke ligefrem billigt). Dernæst få nu designet den hjemmeside, http://www.boatshow.dk, så den ser lidt mere professionel ud, det burde være muligt at få nogle til at se på den, det behøver ikke være en formue der bliver brugt på det.

Alt i alt en meget positiv oplevelse, men med lidt malurt i bægeret – vi håber BoatShow vender stærkt tilbage så vi stadig har en bådmesse i landet der er omgivet af det vand vi alle elsker.

Nøgleord: , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.