X

Det er tid til bådopgradering i vinterperioden

Nu er sommeren jo efterhånden ved at nå det man godt kan kalde sin slutning og dermed også mindre sejlads, det betyder at båden er til opgradering i vinterperioden. Den negative side er jo at der bliver mindre sejlads, men det betyder på den anden side også at der bliver mere tid til alle mulige andre ting som for eksempel bådopgradering.

Det største ønske i forbindelse med Uniboat var at få sat en targabøjle på med navigationslys og hvad der ellers hører til så vi ikke længere er afhængige af at vi skal være på land inden der skal lys på båden eller vejret bliver dårligt. At få en targabøjle viste sig dog at blive mere vanskeligt eller dyrt end lige umiddelbart forventet, da alle de uoriginale targabøjler vi kunne finde ikke passede i størrelsen til båden (heller ikke dem der er variable i bredden) – ergo må man ty til alternative løsninger. Det lykkedes os at finde en i vores omgangskreds der kan svejse og det må man jo benytte sig af når det nu er man har brug for at få lavet noget special tilpasset. Herunder er nogle billeder af resultatet, faktisk et resultat som vi selv er yderst godt tilfreds med.

Når nu targabøjlen var undervejs så skal der jo også laves lys og radioantenne klar til den endelige montering. Det lykkedes også til sidst at få trukket kabler fra konsollen til agter, hvor der er monteret stik til lys og radio således at targabøjlen kan afmonteres for eksempel til vinteropbevaring. Når vi taler om “til sidst” i denne forbindelse så skyldes det at der blev brugt noget der ligner en dag på at trække kabler fra konsollen og ned igennem båden, ikke ligefrem en lang strækning, men når man skal have trukket kabel mellem en masse afstivning inde i båden så kan det altså godt tage sin tid :)

 

Lidt andre opgraderinger

Udover montage af targabøjlen, lys og VHF-antenne så er der også blevet monteret kontakter til alt elektronik ombord. Sikkerhedsmæssigt er der også blevet monteret et horn, der kan bruges til at kommunikation med andre og som advarsel i foreksempel tåge. Den lille pulverslukker (der af mystiske årsager var placeret lige op ad benzintanken) blevet skiftet ud med en ny 6kg ABC slukker monteret oppe i stævnen.

Det var en kort gennemgang af de ting der er lavet på båden i den sidste tid, mere vil følge efterhånden som vi får lavet flere af vores projekter.

Claus Christiansen:
Relaterede emner

Dette website anvender cookies